Efterlysning: To ure mangler det rette håndled

Nordjyllands Politi efterlyser de rette ejere med rette håndled, der mangler to ure, som er i politiets besiddelse.

Der er tale om dels et Seiko Kinetic ur (water resistant, stainless steel) og dels et Citizen Marinaut ur. Urene stammer fra to forskellige indbrud eller tyverier, og de har derfor ingen forbindelse til hinanden.

Det første ur, Seiko Kinetic, blev fundet i forbindelse med en ransagning i midten af september. Sammen med uret fandt politiet en del bilradioer og navigationsanlæg, der dog er udleveret til ejeren.

Nordjyllands Politi har en formodning om, at uret stammer fra et indbrud i en bil, fordi alle sagens øvrige tyvekoster nemlig stammer fra et indbrud i bil.

Det andet ur, Citizen Marianaut, er fundet under en ransagning hos nogle af politiets kendinge. Nordjyllands Politi har fået oplyst, at dette ur er solgt i perioden fra 2000-2010, og at det har en værdi på 1.600-1.700 kroner. Det er model nr. 2510 -S016801 og serie nr. 590 283.

Hvis du genkender disse ure eller har andre oplysninger i sagen, så henvend dig til Nordjyllands Politi på 9630 1448.

Se billederne af urene nedenunder...

Dagens Gossip