Efterlyst 25-årig set i live: Patrick vil ikke hjem

Søndag den 6. juli forsvandt 25-årige Patrick Slot Jensen fra sit hjem i Rødovre.

Siden har hans familie og venner været i gang med den helt store eftersøgning, da de frygtede, at der var sket ham noget alvorligt.

Men de har tilsyneladende ingen grund til at være bange.

For en dansk feriegæst henvendte sig til familien og vennerne, fordi hun mente, at hun havde set Patrick på den græske ø Kos. Det fortæller Patricks ven, Jonas Madsen, til BT.

Læs også: Forsvundet siden lørdag: Har du set 25-årige Patrick?

- En pige havde set vores efterlysning af Patrick på Facebook, og havde siddet på en bar, hvor hun netop så Patrick. Så tog hun et billede af ham og ringede til os for at høre, om det var ham. Og det var det jo, siger Jonas Madsen.

Dette livstegn fik Patrick Slot Jensens familie til at træffe en rask beslutning. Patricks eksstedmor skrev derfor følgede på sin Facebook-profil.

"Som familie tog vi straks affære og tog af sted med håbet om, at få en snak med vores søn og storebror. Desværre fik Patrick mistanke om, at ”han var fundet”, hvorefter vidner på stedet fortæller, at han har pakket og er ”taget videre”. Konklusionen er derfor helt tydelig: Patrick vil ikke findes. Vi har derfor besluttet at indstille eftersøgningen af ham."

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Men familien håber dog stadig, at han snart vil vende hjem igen.

"Vi ved, at Patrick er i live og vi ved, han befinder sig i Europa et sted. Mere kan vi desværre ikke gøre, hvis han ikke selv ønsker det. Så herfra er der bare at håbe, at Patrick klarer det, og forhåbentlig ikke venter alt for længe med at vende hjem," skriver hun.
 

Dagens Gossip