Efterlyst for voldtægtsforsøg: Mand rev kvindes strømpebukser itu

Skrevet af Lotte Sørensen

06/09/2013

Mest læste i dag

Den 20-årige kvinde kom gående ad Jens Chr. Skous Vej tæt ved universitetet i Aarhus omkring kl. 11.

Pludselig og helt umitoveret blev hun overfaldet af en mand, der forsøgte rive op i hendes bluse og nederdel. Hendes strømpebukser blev revet i stykker, og manden befamlede hende på intime steder.

Kvinden råbte straks på hjælp, og en forbipasserende cyklist vendte sig om, men standsede ikke.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Først da en bilist kom kørende, flygtede gerningsmanden ad Herambsgade.

Han har muligvis opholdt sig på bænk i Herambsgade inden overfaldet, hvorfra han er fulgt efter kvinden.

Gerningsmanden beskrives som en dansk mand på mellem 45 og 50 år. Han var almindelig af bygning, havde kort lyst, måske gråt hår og havde en sort, kortærmet t-shirt med noget rødt og hvidt foran på. Han bar desuden sorte slidte jeans og sorte sko.

Politiet vil meget gerne høre fra cyklisten, bilisten og andre eventuelle vidner på telefon 114.