Efterlyste Julie Behrens Christensen fundet i god behold

Skrevet af Elo Christoffersen

17/10/2013

Dagens topnyheder

16-årige Julie Behrens Christensen, der 30. august i år forsvandt fra institutionen Skansen i Aarhus, er netop blevet fundet i god behold mellem Odder og Malling. Det fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Andras Marr Poulsen, til Dagens.dk.

Det var en borger, der havde set efterlysningen af pigen i pressen. Og da borgeren kørte på landevejen mellem Odder og Malling blev Julie Behrens Christensen set gående. Borgeren ringede til politiet, der tog ud og hentede den 16-årige pige.

- Hun er i god behold. Vi ved endnu ikke om hun skal tilbage til institutionen i Aarhus, siger vagtchefen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Julie Behrens Christensen har de sidste tre år boet på ungdomsinstitutionen Skansen, efter hun blev tvangsfjernet.