Efterskoleelev er væk på 3. døgn: Har du set hende?

Opdatering: Kvinden er fundet i god behold

Syd- og Sønderjyllands Politi har sendt en efterlysning ud ang. en 18-årig kvinde med afrikansk udseende, der er forsvundet fra sin efterskole ved Sønderborg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

- Den 18-årige kvindes pårørende ringer i går aftes ved 22.25-tiden til politiet for at efterlyse hende, siger politikommisær ved lokalpolitiet i Sønderborg, John Weber, til Dagens.dk og tilføjer:

- Hun er sidst set på den efterskole, hun går på, i fredags. 

Læs også: Efterlysning: 73-årig diffus kvinde er forsvundet

Nu håber Syd- og Søderjyllands Politi, at den unge kvinde, som går på Dybbøl Efterskole, reagerer på efterlysningen.

Vagtchefen oplyser, at den forsvundne kvindes mobiltelefon er slukket, hvilket gør, at politiet ikke kan spore  den.

- Vi har ingen ide om, hvad der er sket. Efterskolen har fortalt, at de har haft ringet til hende, men hun lagde på, da hun hørte, at det var skolen, fortæller politikommisær John Weber til Dagens.dk.  

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker ikke at offentliggøre kvindens navn eller billede på nuværende tidspunkt men oplyser, at hun kom til Danmark for et par år siden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Signalementet af eferskoleeleven lyder: 18 år, afrikansk udseende, 165 cm høj og mørkt kort hår.

Dybbøl Efterskole er for bogligt interesserede specialundervisningselever, hedder det på skolens hjemmeside.

Dagens.dk følger historien. 

Dagens Gossip