Efterskoler skal få svage unge gennem 10. klasse

Det mener Dansk Industri, Efterskoleforeningen og erhvervsskolelederne, som under Folkemødet i Allinge lagde et samlet pres på undervisningsminister Christine Antorini (S) for at få skabt en ny model for 10. klasse, skriver Berlingske.

»Nu har vi fået en ny folkeskolereform, men den omfatter ikke de overgangsproblemer, der er mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Derfor er det næste naturlige skridt at tage fat på 10. klasse,« siger Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.

Han er bekymret over det store frafald på ungdomsuddannelserne, som betyder, at en femtedel af en ungdomsårgang ikke får nogen uddannelse ud over folkeskolen.

Det problem skal løses ved, at 10. klasse i langt højere grad målrettes de svagere elever, at der skabes en bedre sammenhæng mellem 10. klasse og erhvervsskolerne, og at efterskolerne kommer mere på banen i forhold til elever, som for eksempel ikke har tilstrækkeligt med kundskaber i dansk og matematik, mener de tre organisationer.

»Vi ved, at efterskolerne er hamrende dygtige til at løfte de svage elever, men de er desværre ikke særligt dygtige til at tiltrække dem. Efterskolerne har en meget høj andel af stærke elever, hvilket du blandt andet kan se ved, at gennemsnittet i matematik på efterskolerne er på 7,09, mens det i en normal 10. klasse er på 4,77,« konstaterer Lars Gold-schmidt.

I dag går knap halvdelen af en ungdomsårgang i 10. klasse, og 44 procent af dem gør det på en efterskole. Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen, erkender, at det især er ressourcestærke elever, der vælger at tage det ekstra år på en efterskole.

»Men vi vil også gerne have flere elever fra de svagere grupper, ligesom vi gerne vil have flere elever med en anden etnisk baggrund end dansk,« siger Troels Borring.

Står det til Dansk Industri skal færre elever gå i 10. klasse i fremtiden. Derfor skal de stærke unge, som gerne vil på efterskole, have bedre muligheder for at gøre det i 9. klasse eller 1.g., mener Lars Goldschmidt.

Undervisningsminister Christine Antorini satser også på, at den faglige opstramning i folkeskolereformen betyder, at der på længere sigt vil værre færre elever, som har brug for det ekstra år i 10. klasse.

For at styrke de svageste elever har regeringen bebudet, at de vil spille ud med en såkaldt fleksuddannelse, ligesom der er udsigt til en reform af erhvervsuddannelserne til efteråret.

»I den forbindelse vil vi også kigge på 10. klasse. Der har kørt nogle ret vellykkede forsøg, hvor 10. klasse også kan placeres på ungdomsuddannelserne, og den brobygning vil vi gerne se nærmere på,« siger Christine Antorini, som ikke ønsker at være mere konkret på nuværende tidspunkt.

»Men jeg vil gerne kvittere for samarbejdet mellem DI, efterskolerne og erhvervsskolelederne om, hvordan de indbyrdes kan udvikle 10. klasses tilbuddene på tværs i sektoren. De kan rigtig meget, uden at man behøver at ændre lovgivningen,« siger undervisningsministeren.

I Dansk Industri frygter man imidlertid, at regeringen er i gang med at gøre tingene i den forkerte rækkefølge ved allerede nu at sætte gang i en erhvervsuddannelsesreform og en helt ny uddannelse.

»Vi vil gerne have, at man starter med at styrke overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det handler om at få de institutioner i spil, som vi allerede har. Sker det, så er jeg slet ikke sikker på, at der er behov for en fleksuddannelse,« siger Lars Goldschmidt.

Det synspunkt bakker Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, op:

»Det er mærkværdigt, at regeringen taler så meget om en fleksuddannelse. Der er ikke behov for flere tilbud på paletten, men for at vi får de muligheder, der er, til at virke, så flere kommer succesfuldt gennem en ungdomsuddannelse,« siger Karen Ellemann.

»Nu har vi lavet en folkeskolereform, og det næste naturlige skridt er at kigge på overgangen mellem folkeskole og en ungdomsuddannelse,« siger Karen Ellemann.

Dagens Gossip

Dagens TV