Eftersøgning af færgeofre indstillet

Færgen, der havde 831 passagerer om bord, stødte fredag sammen med et fragtskib og sank hurtigt derefter. Det lykkedes dog andre skibe at redde 629 op af vandet i live henover natten og lørdag morgen.

Lørdag morgen måtte eftersøgningen af yderligere overlevende indstilles på grund af voldsom regn, kraftig vind og høje bølger, men en talsmand for den filippinske flåde, Gregory Fabic, siger til AFP, at der stadig vil være mulighed for, at overlevende driver rundt på havet.

Til gengæld siger kystvagtens næstkommanderende, Luis Tuason, at mange sandsynligvis blev fanget i færgens indre, fordi den sank på ti minutter.

»Den sank så hurtigt, at det er meget sandsynligt, at folk er blevet spærret inde,« siger han og tilføjer, at det vil øge antallet af bekræftede omkomne.

Selskabet, der ejer fragtskibet »Sulpico Express 7«, som kolliderede med færgen, har ifølge de seneste oplysninger en kedelig ulykkesstatistik. Ifølge AFP har andre af selskabets skibe været involveret i fire tidligere ulykker, der tilsammen har kostet flere end 5.000 mennesker livet.

Den største tragedie indtraf da en af selskabets færger i 1987 kolliderede med et tankskib og 4.300 personer mistede livet - den største katastrofe til søs i fredstid.

Dagens Gossip

Dagens TV