Eftersøgning efter forsvundet fly udvides

Skrevet af admin

10/03/2014

Dagens topnyheder

Mens den desperate eftersøgning efter et malaysisk passagerfly med 239 mennesker om bord blev mandag udvidet. Samtidig var der fokus på de to personer, som fik adgang til flyet med falske pas. Ifølge Financial Times fik de hjælp af en iransk mellemmand.

Den oprindelige zone for eftersøgningen havde en radius på 92 kilometer, men den blev mandag fordoblet.

- Zonen er blevet udvidet i havet, siger talsmænd for luftfartsmyndighederne i Malaysia..

Financial Times har været i kontakt med indehaveren af det thailandske rejsebureau Grand Horizon Travel, som bookede flybilletterne for den iranske mand.

- En kvinde på rejsebureauet siger, at en mand ved navn Mr. Ali bad hende booke billetterne den 1. marts, fordi hans to venner skulle tilbage til Europa.

Mr. Ali skal ifølge kvinden have været en hyppig kunde i rejsebureauet, og han betalte billetterne i kontanter, som det er almindeligt i Pattaya, når billetterne bookes via mellemmænd.

Kvinden udtaler, at hun ikke havde nogen mistanke om, at manden kunne være indblandet i terrorisme. Især fordi han havde bedt om at få de billigste billetter til Europa og ikke specifikt via Kuala Lumpur og Beijing.

De to personer med de falske pas lignede ikke asiater. Det sagde chefefterforskeren på et pressemøde mandag i Kuala Lumpur.

- Vi har set videooptagelser fra lufthavnen. Vi har studeret de to passagerer, og de ser ikke asiatiske ud, siger efterforskeren.

I Beijing er der harme over, at myndighederne i Malaysia har været dårlige til at informere de pårørende til de 153 kinesiske passagerer om bord på maskinen.

- Malaysia må optrappe bestræbelserne på at finde flyet, siger Kina.

- Myndighederne i Malaysia reagerede for langsomt fra begyndelsen, skriver den kinesiske avis The Global Times, som er tæt på Kinas kommunistparti.

/ritzau/NTB