Eftersøgning i gang: Drivende jolle fundet ved Tyrstrup Sø

En kæntret jolle i Tyrstrup Sø syd for Sorø på Sjælland satte fredag eftermiddag gang i en eftersøgning. Omkring klokken 15.00 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse fra en person, der har set en kæntret jolle drive rundt.

Det skriver mx.dk.

- Eftersøgningen har været i gang i et stykke tid med både og helikopter, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Mikkelsen til mx.dk.

Han oplyser også, at de ikke har fundet tegn på menneskeliv i selve jollen eller i nærheden af den.

- Vi har ikke fået nogen anmeldelser om savnede personer, men vi fortsætter med at lede i et stykke tid endnu, siger vagtchefen.

Dagens Gossip