Eftersøgning med hunde og helikopter: Deprimeret 74-årig forsvundet i nat

Skrevet af Ann Katrine Warren

18/02/2014

Dagens topnyheder

Fyns Politi leder tirsdag formiddag efter den 74-årige Karsten Brandt, som er forsvundet i Nr. Lyndelse.

Den ældre mand, som er stærkt deprimeret og selvmordstruet forlod sin hjem på Egevej engang mellem klokken 01.30 og klokken 6 i morges. Siden har ingen set ham.

LÆS OGSÅ: Advarsek: Falske betjente banker på din dør

- Vi er bekymrede for ham og er ude at søge efter ham med hunde. Vi har også en helikopter på vej, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg, til Dagens.dk.

Karsten Brandt beskrives som duknakket og vejer cirka 85 kilo. Han var iført en blå fleecetrøje, blå bukser, træsko, stribet halstørklæde og en såkaldt gorba-hue - en "russer-hue" med øreklapper.

Har man set eller hørt noget til Karsten Brandt, bedes man kontakte Fyns Politi på telefon 114.  

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med