Eftersøgningen af 50-årige Hanne König er indstillet

Eftersøgningen af 50-årige Hanne König er indstillet. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Frits Lund, til Dagens.dk.

- Vi har ikke fået ret mange henvendelser i sagen. Vi har i dag afsøgt marker i en radius på en kilometer fra hendes bopæl. Vi har ikke fundet hende og kort før klokken 17 indstillede vi eftersøgningen, siger vagtchefen.

Han tilføjer, at eftersøgningen først vil blive genoptaget, hvis der kommer nye oplysninger om kvinden.

Læs også: Politiet efterlyser 50-årige Hanne König

Hanne König blev sidst set torsdag ved 16-tiden, hvor hun forlod sit hjem ved Sjølund ved Christiansfeld.

Hun er dårligt gående og politiet frygter, at der kan være tilstødt hende en ulykke.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - altid gratis nyheder

Hanne König har et aldersvarende udseende, 163 centimeter høj, let til kraftig bygning. Hun var formentligt iført en sort softshell jakke.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip