Eftersøgningen efter Jørgen er endt på værst tænkelig vis

Jørgen Kihle Christensen, der forsvandt natten til lørdag er desværre fundet omkommet, melder Københavns Politi.

- Københavns Politi har foretaget en humanitær eftersøgning efter den 61 årige mand fra Amager i området omkring Vestamager Metro station, hvor han sidst var set. Han blev d. 25.01.15 kl. 15:30 fundet omkommet i et vandreservoir ved Richards Mortensens Vej, 2300 København S, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Læs også: Desperat familie beder om hjælp: Har du set Jørgen, før han forsvandt?

Familie, venner og hjælpsomme sjæle har eftersøgt Jørgen på Facebook siden lørdag, og mange valgte at køre til Amager fra flere dele af landet for at deltage i eftersøgningen af den elskede familiefar og ven til mange.

Politiet betragter sagen som en ulykke, og har ingen grund til at tro, der skulle ligge en forbrydelse bag.

Dagens Gossip