Eftersøgte Lars anholdt for dobbeltmord: Forældre fundet døde i bilen

Den eftersøgte krigsveteran Lars Kragh blev anholdt med sine døde forældre i bilen. Det oplyser Østjyllands Politi på et pressemøde.

Den 42-årig krigsveteran og hans forældre, Kirsten og Jørgen, har været eftersøgt siden lørdag.

Tirsdag blev forældrenes bil standset ved Vonge Kirke i nærheden af Horsens, og den 42-årige blev anholdt uden dramatik.

I bilen sad hans forældre døde.

Lars Kragh er sigtet for drab og vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Politiet skriver følgende om offentlighedens hjælp:

- Østjyllands Politi vil gerne sende en stor tak til både pressen og borgerne for at have hjulpet i denne sag. Politiet har løbende fået mange henvendelser, som har hjulpet i efterforskningen, og det er faktisk også på baggrund af en henvendelse fra et vidne, at politiet finder frem til bilen her til eftermiddag og får anholdt Lars Kragh.

De oplyser desuden, at selve anholdelsen er foregået helt udramatisk.

Det bliver ikke oplyst, hvordan forældrene er taget af dage, men det bliver efterforsket som mord.

Tidligere er det blevet offentliggjort, at Lars Kragh er krigsveteran og lider af posttraumatisk stress.

Han og forældrene har været efterlyst siden lørdag.

/ritzau/

Dagens Gossip