Egedal forbyder pesticider nær drikkevandsboringer

Som den første kommune på Sjælland udpeger Egedal Kommune nu sprøjtefrie zoner omkring almene drikkevandboringer for at beskytte drikkevandet.

- Vi ser pesticidrester i drikkevandet over alt i Danmark og nogen steder er man nødt til at lukke boringer. I Egedal kan vi nå at gøre noget ved det, så vi kan sikre rent drikkevand til borgerne i fremtiden, siger formand for teknik- og miljøudvalget Ida Bode.

Den første sprøjtefrie zone bliver på 67 hektar omkring syv drikkevandsboringer ved Bjellekær Kildeplads. Heraf er 37 hektar landbrug, hvor der ikke må sprøjtes. Beskyttelsesområdet kommer til at påvirke 39 lodsejere.

Resten af de 79 drikkevandsboringer i Egedal skal ligesom Bjellekær Kildeplads risikovurderes for at finde ud af, hvor det ellers kan være nødvendigt at udlægge sprøjtefrie beskyttelseszoner.

Hvert år bliver der pumpet omkring 6,9 millioner kubikmeter drikkevand op fra 22 vandværker i Egedal. Det dækker vandforbruget hos 150.000 mennesker i Egedal og København.

Dagens Gossip

Dagens TV