Egypten på kanten af borgerkrig

Over 300 personer blev såret i sammenstødene mellem militære styrker og islamistiske aktivister, men foreløbig er de tragiske tal det eneste konkrete, man ved om episoden. Ifølge Det Muslimske Broderskab, som støtter den afsatte præsident, angreb soldaterne et fredeligt bønnemøde, mens hæren forklarer, at bevæbnede terrorister forsøgte at storme det militære anlæg.

De modstridende forklaringer viser med al tydelighed det afgrundsdybe gab, der er mellem støtter af Morsis islamistiske styre og sekulære tilhængere af militærkuppet. Striden kan komme til at præge Egypten mange år fremover, vurderer ph.d. Rasmus Alenius Boserup fra Dansk Institut for Internationale Studier, som er ekspert i politiske forhold i de nordafrikanske lande.

»Det er måske nu, man skal til at diskutere, om Egypten er på vej ud i en borgerkrig,« siger han.

Begge parter i striden advarer mod at lade Egypten udvikle sig til et nyt Syrien, men Rasmus Alenius Boserup ser flere paralleller til situationen i Algeriet, hvor hærens indgreb i en islamistisk valgsejr i 1991 udløste otte års blodig borgerkrig præget af sporadiske terrorhandlinger og massakrer mod civile.

»Der er mange ligheder mellem de to situationer: Et islamistisk parti vinder valget, men en modernistisk elite og militæret vil ikke acceptere resultatet og skrider ind,« forklarer han, men understreger i samme åndedrag, at der også er klare forskelle.

»I Algeriet havde militærkuppet på ingen måde den folkelige opbakning, som vi har set i Egypten, hvor millioner har demonstreret mod Mohamed Morsi og hans regerings politik. Kuppet i Egypten er folkeligt forankret, men der vil uden tvivl komme et svar fra Det Muslimske Broderskab,« siger Rasmus Alenius Boserup.

Mandagens drab har også ført til splittelse i den politiske koalition, der forsøger at danne en overgangsregering. Det ultrakonservative, islamistiske Nour-parti, der støttede militærkuppet mod Morsi, har trukket sig fra forhandlingerne og betegner episoden som en massakre.

Ifølge Rasmus Alenius Boserup er det nu op til militæret at bevise, at det ikke angreb fredelige demonstranter. Kun hvis det kan lade sig gøre, vil Nour og andre islamister kunne bakke op om koalitionen igen.

»Kun hvis der er et klart bevis på, at Den Republikanske Garde blev angrebet af en terrorfraktion, vil Nour kunne sætte sig tilbage til forhandlingsbordet,« siger han.

Den midlertidige præsident, Adli Mansour, har beordret en undersøgelse af episoden, men det har foreløbig ikke beroliget den afsatte præsident Morsis tilhængere. I en officiel udtalelse kræver Det Muslimske Broderskab et oprør mod dem, der ønsker at »stjæle revolutionen med kampvogne«.

Egyptisk politi har mandag lukket Det Muslimske Broderskabs hovedkvarter i Cairo, da man angiveligt har fundet et våbenlager, som er blevet brugt under mandagens uroligheder.

Dagens Gossip