Under historiske jubelscener blev Mohamed Mursi hyldet som Egyptens første folkevalgte præsident sidste sommer.
Mandag risikerer Det Muslimske Broderskabs detroniserede førstevalg til præsidentposten at blive dømt til døden i en retssag, hvor han står anklaget for tilskyndelse til drab på aktivister, som demonstrerede imod ham i 2012.
Mursis dage som præsident sluttede brat, da han blev fjernet af militæret 3. juli, hvormed meget syntes tilbage til den gamle orden med militæret i spidsen for det nordafrikanske land.
Flere rådgivere og embedsmænd fra den islamistiske bevægelse Det Muslimske Broderskab, hvor Mursi har sine rødder, er også på anklagebænken mandag.
Den 52-årige Mursi vandt Egyptens første præsidentvalg efter de mange år med Hosni Mubarak, som blev afsat ved et folkeligt oprør i 2011.
30. juni 2012 tiltrådte han, men mange egyptere mistede hurtigt tålmodigheden med demokratiet og Mursi.
Der kom ikke flere penge mellem hænderne på folk, og de sociale forhold blev ikke bedre.
Alle Mursis forgængere i embedet har været generaler. Mursi er ingeniør og uddannet i USA, og det lykkedes ham ikke at samle det splittede land.
Da militæret greb ind og fjernede ham 3. juli i år, havde millioner af egyptere krævet, at hans dengang et år gamle styre skulle slutte.
Ved en stor demonstration mod ham i Kairo 30. juni blev han beskyldt for at have brudt sit løfte om at være "præsident for alle egyptere".
Han var kun præsident for Det Muslimske Broderskab og bevægelsens støtter, lød kritikken på gaden.
Mohamed Mursi anerkender ikke domstolens autoritet, og han har ikke hyret noget forsvar.
- Ingen advokater kommer til at forsvare præsident Mohamed Mursi, hverken egyptere eller udlændinge, for præsidenten anerkender ikke retsprocessen eller nogen andre retslige processer som resultat af kuppet, sagde Anti-Kup Alliancen, der er ledet af Det Muslimske Broderskab, forleden.
Siden anholdelsen af Mursi er adskillige hundreder blevet dræbt under voldelige sammenstød forskellige steder i Egypten.
I fredags gik Mursi-støtter på gaden i landets næststørste by Alexandria til fordel for ekspræsidenten i en aktion, hvor flere blev såret.
Indenrigsministeriet har op til retssagen fortalt, at 20.000 politifolk vil være på sat på opgaven med at beskytte retssalen i det sydlige Kairo mandag.
Det er ikke sikkert, at egypterne får den afsatte præsident at se ved mandagens retsmøde. Det er endnu uvist, om han møder op.
/ritzau/
