Egyptens Jon Stewart truet på sin sendetilladelse

Landets myndighed for investeringer oplyser, at det har advaret TV-kanalen CBC om, at Youssefs program overtræder de gældende regler i den medieby i Cairo, hvor den og en række andre kanaler hører hjemme. Det skriver det statslige nyhedsbureau MENA ifølge Reuters.

»Programmet indeholder vulgariteter, fornærmelser, seksuelle fagter og dårligt sprog, citerer MENA myndigheden for. Her oplyser man altså ligeledes, at CBC kan miste sin sendetilladelse, hvis man ikke »følger reglerne i medieområdet«.

Bassem Youssef, der mange steder bliver betegnet som Egyptens svar på den amerikanske talk show-vært og komiker Jon Stewart, blev søndag løsladt mod en kaution på knap 13.000 kroner efter en fem timers lang afhøring.

Egyptens chefanklager udstedte lørdag en arrestordre mod Youssef, der blandt andet blev anklaget for hån mod landets præsident og for at gøre grin med Islam.

Dagens Gossip