Egyptens militær åbner for retsforfølgelse af Morsi

»Han bliver tilbageholdt præventivt,« oplyser kilden, der ifølge AFP åbner for, at Mohamed Morsi kan risikere retsforfølgelse på baggrund af anklager fremsat af hans modstandere, og fordi han i 2011 flygtede under de optøjer, der førte til hans forgænger Hosni Mubaraks afsættelse.

Ifølge talspersonen er Morsi blevet tilbageholdt, fordi han opfordrede sine tilhængere til at beskytte hans »legitimitet« som demokratisk valgt præsident i en videooptaget tale. Det skete, efter at militæret onsdag meddelte, at han var blevet afsat.

»Vi blev nødt til at konfrontere denne truende retorik,« siger militærkilden ifølge AFP.

Det egyptiske politi har udstedt arrestordrer på 300 ledere og medlemmer af bevægelsen Det Muslimske Broderskab, som Mohamed Morsis Friheds- og Retfærdighedsparti tilhører. Det skete kort efter, at Mohamed Morsi blev væltet i onsdagens militærkup efter en uge, hvor millioner af egyptere demonstrerede imod ham.

En embedsperson fra Egyptens Indenrigsministerium bekræftede onsdag, at lederen af Friheds- og Retfærdighedspartiet, Mohamed Saad Tawfik El-Katatni, og den stedfortrædende leder Rashad al-Bayumi, er anholdt.

BNB

Dagens Gossip