Egyptens præsident: Vi vil ikke i krig med Etiopien

»Egyptens vandsikkerhed må under ingen omstændigheder trues,« sagde Mohamed Mursi ifølge Reuters i en tv-transmitteret tale mandag.

Den egyptiske præsident trak på de følelsesladede gloser under tv-talen, hvor han understregede, at hvis Nilen bliver så meget som »én dråbe mindre, så er vores blod alternativet«.

Han tilføjede imidlertid senere, skriver Reuters, at Egypten »ikke advokerer for krig« med Etiopien.

Mohamed Mursi anerkendte samtidig Etiopiens forsøg på at styrke landets økonomi gennem produktion af hydroelektrisk energi, der skabes ved hjælp af vandkraft, men at disse planer altså ikke må få negativ indflydelse på Egypten.

Ifølge Etiopien vil dæmningsbyggeriet, der har været to år undervejs, ikke reducere vandmængderne i Nilen.

Dagens Gossip