Egypterne skal sandsynligvis stemme til oktober

»Måske bliver valget holdt i den kommende oktober,« lød det onsdag fra Morsi, der opholder sig i Doha i Qatar.

Dermed trækker han den turbulente politiske overgang i landet i yderligere seks måneders langdrag.

Oprindeligt ville præsidenten have holdt et fire-punktsvalg, hvor egypterne for første gang skulle til stemmeurnerne sidst i april, og hvor et nyt parlament ville være på plads i juli. Men efter en domstol ugyldiggjorde Morsis dekret, som gav ham selv mere magt i landet, er tidsplanen gået i vasken. Nu forventer præsidenten, at det kan tage to en halv måned at få godkendt den nye valglov, mens forberedelserne til valget yderligere kræver to måneders tid, før man er klar til at afstemningen.

Forsinkelsen er dog positiv for regeringen, som får luft til at kunne forhandle en aftale hjem med Den Internationale Valutafond (IMF), så et lån på 4,8 milliarder dollar, knap 28 milliarder kroner, kan hive Egypten ud af den dybe økonomiske krise. Dog vil det ikke være populært blandt egypterne, fordi det vil betyde enorme nedskæringer og besparelser, men det forventes, at en aftale kan være underskrevet i slutningen af juni.

Samtidig kan ventetiden også give Morsi muligheden for at overbevise oppositionen om at deltage i valget. En mere sekulær opposition, som ellers har planlagt at boykotte valget, fordi den mener, at den eksisterende valglov tilgodeser islamisterne.

BNB/Reuters

Dagens Gossip