Tirsdag og onsdag stemmer det egyptiske folk om en forfatning, som med stor sandsynlighed vil være med til at bane vejen for, at hærchefen Abdel Fattah al-Sisi ved et præsidentvalg i løbet af foråret kan sætte sig på magten i landet.
Folkeafstemningen markerer det endelige opgør med Det Muslimske Broderskab og Mohamed Mursi, som militæret vippede af pinden som præsident i sommer.
Resultatet er nærmest givet på forhånd. Broderskabet opfordrer sine støtter til en boykot snarere end at stemme nej ved afstemningen, mens en stor del af de egyptere, der protesterede mod Mursi, ventes at stemme ja til ændringerne.
- Hovedprojektet i militærkuppet, som var at kvase Broderskabet og ødelægge dets mulighed for at komme tilbage i politik, vil lykkes, lyder vurderingen fra Rasmus Boserup.
Han forsker i social og politisk mobilisering i Nordafrika ved Dansk Institut for Internationale Studier og er tidligere leder af det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.
Boserup peger blandt andet på, at forfatningsændringen vil betyde, at partier med et religiøst grundlag forbydes.
Ændringerne i forfatningen vil desuden føre til, at militærets rolle styrkes, at civile fortsat kan blive stillet for en militærdomstol, og at islam får mindre betydning. Samtidig sikres egypterne en række frihedsrettigheder.
Da spændingen om afstemningens udfald er minimal, vil det blive afgørende, hvor mange der finder vej til stemmeurnerne, vurderer Hassan Nafaa, der er professor i statskundskab ved universitetet i Kairo.
- Det, der vil betyde noget, er, hvor mange egyptere der stemmer. Det vil give hele verden et tydeligt svar på, om det var en folkelig revolution mod Mursi eller et statskup, siger professoren ifølge Reuters.
Folkeafstemningen er en væsentlig del af den køreplan, som skal føre frem til et præsident- og parlamentsvalg. Førstnævnte måske allerede i april, hvor den egyptiske hærchef, Abdel Fattah al-Sisi, er favorit til præsidentposten, selvom han indtil videre kun har antydet, at han stiller op.
/ritzau/
