Egyptisk domstol afgør Mubaraks løsladelse onsdag

Allerede mandag sagde advokaten, at han forventede, at Mubarak kunne forlade fængslet i denne uge, efter at en domstol slog fast, at han skulle løslades i en af de tilbageværende korruptionssager mod ham.

85-årige Mubarak fik en livstidsdom sidste år for ikke at have sat en stopper for drabene på oprørere under opstanden mod ham i 2011. Men en appeldomstol accepterede i januar den tidligere præsidents anke og beordrede en ny retssag, som kører i øjeblikket. Dog kan Mubarak heller ikke her tilbageholdes længere, fordi han allerede har udstået den tid, han må være varetægtsfængslet forud for retssagen.

Den sidste korruptionsanklage handler om, at Mubarak skal have modtoget gaver fra et statsligt forlag. Men hans familie har tilbagebetalt værdien af de påståede gaver, hvilket styrker advokatens tro på, at Mubarak vil blive løsladt.

BNB/Reuters

Dagens Gossip