Egyptisk hær beder USA om hjælp

Den egyptiske hær rækker nu ud efter USA i et nyt forsøg på at løse konflikten mellem Det Muslimske Broderskab og hæren i Egypten. Det skriver Reuters.

»Den amerikanske regering har stor indflydelse på Det Muslimske Broderskab, og jeg så meget gerne, at amerikanerne brugte den til at løse konflikten,« siger hærchef general Abdel Fattah al-Sisi i et opsigtsvækkende interview med Washington Post.

Amerikanerne har, ligesom EU, udsendt mæglere til Kairo.

Situationen i landet er stadig usikker efter Mohamed Morsi 3. juli blev sat fra bestillingen, da militæret overtog magten og indsatte en ny, midlertidig regering. Siden er op mod 250 personer blevet dræbt i kampe mellem sikkerhedsstyrker, politi og demonstranter.

Egyptisk politi brugte fredag aften tåregas til at sprede demonstranter, der kræver den afsatte præsident Mohamed Morsi genindsat. Flere andre steder i Cairo blev der demonstreret fredag aften, blandt andet ved Rabaa al-Adawiya-moskeen, hvor Morsi-tilhængere havde taget opstilling i de såkaldte sit in-demonstrationer.

Samtidig lyder det lørdag fra en gruppe Morsi-tilhængere, at hæren bør sættes helt uden for indflydelse i det politiske arbejde med atter at få landet på fode.

Dagens Gossip

Dagens TV