Egyptisk indenrigsminister overlever bilbombe

Ifølge nyhedsbureauet dræbte politiet to af de formodede attentatmænd.

AFP skriver, at bilen, der eksploderede, var parkeret i vejsiden tæt ved indenrigsministerens hjem, som ligger i Nasr City.

Det statslige nyhedsbureau MENA oplyser, at et ukendt antal civile blev såret ved eksplosionen, og at flere butikker blev ødelagt.

Et par timer efter angrebet gik indenrigsminister Mohamed Ibrahim ifølge Reuters på skærmen i det statslige TV og fordømte attentatforsøget som kujonagtigt, der også havde såret mange af hans vagter. Yderligere forudså ministeren, at angrebet på hans konvoj »ikke var afslutningen, men starten på en bølge af terrorisme«.

Det er første gang under urolighederne før og efter præsident Morsis afsættelse 3. juli, at en bilbombe er blevet anvendt i et angreb mod myndighederne. Angrebet kommer i kølvandet på de sidste to måneders hårde fremfærd af den militærstøttede regering mod Egyptens islamister og specielt Det Muslimske Broderskab.

BNB

Dagens Gossip