Egyptisk politibetjent skuddræbt på uroplaget halvø

Bevæbnede mænd åbnede ild mod politibetjenten, der stod uden for en politistation i halvøens hovedby. Han blev skudt i nakken og døde på stedet, hvorefter gerningsmændene flygtede fra gerningsstedet i en bil, skriver AFP.

Grupperinger af islamister har eskaleret volden på halvøen, siden den islamistiske præsident Mohamed Morsi blev afsat af militæret for to uger siden efter massive folkelige protester mod ham.

Tirsdag angreb ukendte gerningsmænd en egyptisk militærlejr også på Sinai-halvøen, nær grænsen til Gaza-striben. To soldater blev såret i angrebet.

Otte personer blev såret tidligere onsdag, da en kontrolpost i Sinai-grænsebyen Rafah blev angrebet af bevæbnede mænd.

BNB

Dagens Gossip