Egyptisk regering påberåber sig selvforsvar

Meldingen kommer fra Egyptens regering, der insisterer på, at demonstranterne startede kampene og dermed selv var skyld i, at så mange blev dræbt.

»Den egyptiske regering og politiet levede op til den pligt, som enhver stat har over for sit folk, nemlig at forsvare det og dets interesser,« siger en egyptiske ambassadør i Storbritannien, Ashraf Elkholy, ifølge CNN.

»Og det, at man besætter et område i Egypten i 48 dage og stopper civile på vej hjem til arbejde eller i skole, vil være uacceptabelt i ethvert samfund,« fortsætter han.

Det egyptiske indenrigsministerium oplyser, at flere end 4.000 blev såret under de blodige kampe.

Det Muslimske Broderskab, der støtter den afsatte præsident, Mohamed Morsi, varsler nye demonstrationer fredag.

»Protesterne er ikke stoppet i løbet af natten, og vi, vil fortsætte med vores demonstrationer over hele landet, indtil der er genetableret demokrati og lov og orden i Egypten,« siger lederen af Det Muslimske Broderskab, Essam Elerian.

Urolighederne i Egypten fik torsdag den danske udenrigsministerium til at fraråde alle rejser til Egypten.

Dagens Gossip