Egyptisk soldat mistede livet i angreb

Soldaten mistede livet, da islamister bevæbnet med maskingeværer beskød en kontrolpost nær byen al-Gura. Et andet sted på Sinai-halvøen angreb bevæbnede islamister en politibase med panserværnsraketter.

Militante islamister har brugt de tyndt befolkede områder på den nordlige del af halvøen som affyringsrampe for angreb på både egyptiske sikkerhedsstyrker og nabolandet Israel. Efter onsdagens militærkup, hvor den nu forhenværende præsident Mohamed Morsi blev afsat, har flere militante grupperinger offentligt truet med hævnaktioner, skriver AFP.

Egyptisk stats-TV rapporterede tidligt fredag morgen ifølge Reuters, at lufthavnen El Arish på Sinai også blev angrebet af islamister.

Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebene.

BNB

Dagens Gossip