Egyptiske soldater og politimand dræbt

Drabene fandt ifølge AFP sted i byen El-Arish, hvor de uidentificerede gerningsmænd skød en af soldaterne foran en TV- og radiostation. Den anden soldat var på vagt, da han blev skudt, mens politimanden blev dræbt ved et angreb mod byens politistation.

Yderligere to soldater blev såret ved angrebet på TV- og radiostationen, oplyser lokale hospitalskilder til AFP.

Sinai-halvøen, der grænser op til Israel og Gaza, har været plaget af vold gennem længere tid, men siden det egyptiske militærkup i begyndelsen af juli er hyppigheden af blodig angreb mod sikkerhedsstyrker steget markant.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV