Ejere til smykker efterlyses: Hvem er Laila, der blev gift i 1988?

Syd- og Sønderjyllands Politi er kommet i besiddelse af en stor mængde smykker, ure og medaljer efter de undersøgte en adresse i Aabenraa for få dage siden. Lokalpolitiet i Aabenraa formoder, at der er tale om værdier, der er stjålet ved indbrud og leder derfor efter de rette ejermænd og -kvinder.

Blandt tyvekosterne er en ring, der springer i øjnene. Det er en vielsesring med indgraveringen "Laila 28.10.88". Af andre opsigtsvækkende ting er der medaljer fra Hjemmeværnet givet for 25 års tjeneste.

Læs også: Har du set denne mand og kvinde? De mistænkes for tricktyverier for 150.000 kroner

Du kan kontakte lokalpolitiet i Aabenraa på tlf. 114, hvis du kan genkende nogle af tyvekosterne.

Se billederne af de mange stjålne smykker her: 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip