Ejners Biler frataget specialkørsel i Fredericia øjeblikkeligt

Byrådet i Fredericia Kommune har på et byrådsmøde valgt at ophæve kontrakten om specialkørsel med Ejners Biler i Børkop med omgående virkning.

Ejners Biler fik i dag meddelelsen om ophævelsen. Der blev dog lavet en ordning, så elever blev sikret hjemtransport i dag. Men den overholdt chaufførerne hos Ejners Biler ikke, på trods af en klokkeklar aftale herom.

Hjemtagelse af specialkørslen

Grunden til, at befordringen tages hjem midt i et skoleår, er, at Ejners Biler ikke er i stand til at fortsætte befordringen på den indgåede kontrakt til den aftalte pris.

Børnene vil fra i morgen blive transporteret til og fra Mølledamskolen, Skansevejens Skole, Alléskolen, Bredstrup Pjedsted Fællesskole og Bøgeskov Skole af Brand & Redning i Fredericia og i et vist omfang med Fredericia Taxa og Egeskov Turistfart. Ændringen gælder også al anden kørsel, som Ejners Biler har udført for Fredericia Kommune.

Den nye kørselsordning kommer til at gælde fra i morgen og indtil juni 2013, hvor en ny kontrakt vil træde i kraft.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip