Eks-landsholdsspiller får trænerjob i Norge

Den tidligere danske landsholdsspiller Rene Hamann-Boeriths skal være træner i den norske ligaklub Drammen. Det meddeler klubben tirsdag aften på sin hjemmeside.

- Vi i DHK er i dag stolte og glade for, at have underskrevet en tre-årig kontrakt med René, som slutter sig til holdet cirka den 1. august, lyder det på klubbens hjemmeside.

Foruden at træne klubbens mænd i den bedste norske håndboldliga, skal den pædagoguddannede dansker også stå i spidsen for klubbens satsning mod børn og unge.

Rene Hamann-Boeriths har, siden han stoppede sin karriere, været træner i Skjern, Sønderjyske, Fredericia, Århus GF og senest TM Tønder.

Inden han blev træner nåede Rene Hamann-Boeriths at spille 110 landskampe. Han blev årets spiller i 1995.

/ritzau/

 

Dagens Gossip