Efter sommerens debat om politikeres eftervederlag og ministerpensioner har Moderniseringsstyrelsen nu oplyst de samlede udgifter til ministerpensioner og eftervederlag til ministre.
Det beløb sig i 2014 til i alt 23,2 millioner kroner, hvoraf 9,3 millioner var eftervederlag og 13,9 millioner kroner var ministerpension.
Når en minister stopper på posten, får han eller hun efter de nuværende regler fortsat ministerløn imellem halvandet og tre år. Det er det, der kaldes eftervederlag.
Hvis den tidligere minister er medlem af Folketinget, bliver folketingslønnen modregnet.
Ministerpension udbetales efter de nuværende regler til tidligere ministre, der er fyldt 60 og som har været minister i mindst et år. Også her gælder det, at løn fra for eksempel folketingsarbejde bliver modregnet.
Sådan har det imidlertid ikke altid været. Tidligere fik ministre pension, når de fratrådte, uanset hvor gamle de var. Og personer, der har optjent deres ret til ministerpension før 1. januar 2000, er stadig omfattet af de gamle regler.
Ud over den egentlige ministerpension, kaldet egenpension, har tidligere ministres ægtefæller og børn også ret til pension. Børnepensionen er 8800 kroner årligt per barn.
Folketinget har nedsat en vederlagskommission til at se på reglerne for ministres og andre politikeres aflønning. Den ventes at komme med sine anbefalinger her til efteråret.
/ritzau/
