Eks-præsident guider "House of Cards"-stjerne

Den ene har været amerikansk præsident i virkeligheden, mens den anden blot lader som om i Netflix-serien "House of Cards".

Og virkelighedens eks-præsident Bill Clinton fungerer derfor som en slags rådgiver for Kevin Spacey, der spiller præsident Frank Underwood i den populære tv-serie.

Det forklarer skuespilleren til magasinet Gotham.

- Han har forklaret mig, at han elsker "House of Cards", og han fungerer næsten som en særlig rådgiver på serien, siger Spacey.

De to præsidenter har været venner i mange år, og Clinton er da også meget positiv over, hvor realistisk den 55-årige skuespiller opfører sig i sin rolle som præsident.

- Han fortalte mig, at 99 procent af, hvad jeg gør i serien, er realistisk. Den ene procent, der ikke er realistisk, er, at det er umuligt at få en sundhedsreform igennem så hurtigt, som jeg gør i serien, fortæller han.

"House of Cards" er en enorm kommerciel succes for Netflix, og serien har været med til at redefinere, hvordan folk ser fjernsyn.

Seriens tredje sæson blev lagt ud på den internetbaserede tv-tjeneste den 27. februar i år.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV