Eksamensangst drev 18-årige Amy i døden

"Én eller anden, slå mig ihjel før jeg fucker min engelskeksamen op for anden gang i træk."

Sådan skrev 18-årige Amy Latham på Twitter den 15. maj.

Det skulle desværre blive et tweet, som hendes forældre får svært ved at glemme.

Mandag den 30. juni forlod hun familiens hus i den sydengelske by Wimborne, og hun sidste gang hun gav livstegn fra sig var mandag eftermiddag klokken halv tre. Det skriver Daily Mail.

Læs også: 33-årig belgisk vicevært tilstår drab på Anne: Fortalte detaljer om mordet til politiet

Amy Latham var bekymret over resultaterne fra hendes engelskeksamen. Nogle bekymringer, som hun også tidligere havde givet udtryk for på Twitter.

"Valgmulighed 1: blive hjemme, græde over Macbeth noter, dumpe engelsk på højniveau. Valgmulighed 2: gå ud, græd over forsømte pligter, dumpe engelsk på højniveau," skrev hun den 5. juni.

Da hun forlod hjemmet, havde hun ikke pakket en taske, men hun havde taget sin mobiltelefon med sig.

Senere på dagen efterlyste pigens forældre hende - både på Facebook og igenne medierne.

Læs også: Line nåede ikke at blive student: Her er vennernes rørende hyldest

Tirsdag eftermiddag udsendte hendes 55-årige far, Graham Latham, en pressemeddelelse, hvor han bad hende om at vende tilbage.

"Jeg håber, at du vil kontakte os. Vi er ikke vrede på dig, vi vil bare have dig tilbage," skrev han ifølge Daily Mail.

Han beskrev sin datter som værende både venlig, social og meget elsket af hendes venner.

Men sent tirsdag aften modtog familien den sørgelige nyhed.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Politiet havde fundet et lig, som, de var overbeviste om, var Amy Latham.

Det viste sig hurtigt, at der var tale om den unge pige, der lige var blevet 18 år ugen før.

Politiet er ikke kommet med yderligere oplysninger omkring fundet, men de har udtalt, at der ikke lå en kriminel handling bag dødsfaldet.

Dagens Gossip