Ekskæresteguldet ender i Indien

Et mundheld siger, at gammel kærlighed ruster aldrig. Og det kan der være noget om, for i dag bliver den smeltet om inden. Det, der populært kaldes ekskæresteguld, strømmer nemlig stadig ind hos guldhandlerne i hele landet, på trods af de endnu lave priser på guld.

Og meget af det ender i Indien. Her findes nemlig over 11 procent af verdens guldreserver, og de styrtdykkende guldpriser fik indiske banker, handlende og guldsmede til at importere over 100 ton guld i april måned - den største nettoimport nogensinde.

»Det der er interessant omkring Indien, hvis du ser det fra guldhandlernes perspektiv lige i øjeblikket, er, at især nu hvor guldet er korrigeret lidt hen over foråret, så er der underskud af fysisk guld til investering og finguld til produktion i Indien, fordi de lave priser startede en hamstring,« siger Dennis Lindberg, direktør i guldgrossisten Seqouyah.

Det indiske marked er nemlig den største enkeltspiller på guldmarkedet, og landet har også de største producenter af guld. Selv om ekskæresteguldet, når det er blevet smeltet om og har været omkring laboratorier, indgår i et frit marked for finguld i Europa, kan det snildt ende som nye armbånd på elskende håndled i Indien.

»47 procent af verdens guld sidder i smykker, og på grund af Indiens kultur og lyst efter guld er der stor sandsynlighed for, at det danske ekskæresteguld ender i Indien som nye smykker.«

Og der er nok dansk genbrugsguld at tage af. Hos Nyfortuna, Danmarks største guldforhandler, kommer der dagligt kunder med guld til salg, og de har næsten alle et gyldent minde med fra et forlist forhold.

»Ekskæresteguld er ikke en ny trend, det har sådan set altid været der, men jeg tror, at det inden for de sidste par år er havnet i sin egen kategori. Det er blevet lidt moderne at sælge ud af det, og det er jo også en symbolsk handling. Det er det endelig brud,« siger direktør i Nyfortuna Stine Kærn Simonsen.

På trods af en afmatning i guldbranchen, får Nyfortuna også stadig henvendelser på deres Golden Home Parties, en slags Tupperware-party med guld i stedet for plastik. Når det kommer til ekskæresteguld er der nok på lager.

»Jeg tror altid, der vil være et marked for det for sådan nogle forhandlere som os,« siger Stine Kærn Simonsen.

Både mænd og kvinder kommer ind for at aflevere gamle smykker og hengemt guld, og grunden er ikke kun for at skille sig af med håndfaste minder. Det er også en ændret holdning til nytteværdi i dårlige tider.

»Vi er blevet mere ansvarlige som forbrugere. Vi er blevet mere opmærksomme på, at det, vi har, finder anvendelse og bliver brugt. Så hvis vi får smeltet et gammel smykke om, så kan man få et nyt smykke ud af det, og så har det pludselig en nytteværdi,« siger forbrugeradfærdsekspert Kirsten Poulsen og tilføjer:

»Når et forhold er slut, og man er kommet videre, så forsvinder affektionsværdien fra smykket. Men det indeholder stadig en nytteværdi og en produktionsværdi.«Danskernes forbrugsvaner har ændret sig, og det har de indiske forbrugsvaner også. Det viser sig i forskellige strømninger, hvor blandt andet guld og overflod ikke længere er på mode i Danmark, hvor genbrug og omtanke har hersket de senere år.

»Generelt herhjemme forsvandt blingbling-kulturen for mange år siden. Den kategori er yt. Men der er andre markeder i verden, hvor forbrugskulturen er begyndt at blomstre, og så er det et typisk fænomen, at man gerne vil vise sin nyvundne rigdom frem. Det kan man se på markeder som Kina, Rusland og Indien,« siger Kirsten Poulsen.

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV