Eksotiske favorit-salater erobrer København

Det vietnamesiske køkken er for alvor ved at vinde indpas hos københavnerne. Anført af spisesteder som Lê Lê nhà hàng på Vesterbro har den vietnamesiske mad oplevet en stigende popularitet de senere år.

Og da det vietnamesiske køkken også ofte byder på sundere retter, rammer det lige ind i den sundhedsbølge, som skyller ind over København i disse år.

Nu bliver det vietnamesiske køkken for alvor tingængeligt for københavnerne. Conveniencekæden 7-Eleven har nemlig indgået et eksklusivt samarbejde med LêLê om salg af tre lækre nudelsalater fra LêLê Street Kitchen.

- Vi har rigtig mange kunder, som stiller krav til frisk, sund og smagfuld mad på farten. Dem imødekommer vi nu med disse lækre nudelsalater. Det er sunde, friske og fedtfattige nudelsalater lavet på gode og smagfulde råvarer med årstidens grøntsager og lækre dressinger, siger Morten Vedel, der indkøbschef i 7-Eleven.

Han forventer, at salaterne bliver lige så populære som 7-Elevens sandwich fra Cofoco.

Salater på farten

De tre nudelsalater, der kommer på hylderne er inspireret af LêLê Street Kitchens mest populære smagssammensætninger: Kylling/peanuts, okse/koriander og laks/sesam. Salaterne bliver produceret i LêLê Street Kitchens produktionskøkken og leveret direkte til butikkerne.

- Vi har valgt LêLê Street Kitchen pga. deres høje kvalitet og kompromisløshed, når det gælder smag, kvalitet og oplevelse. Vi glæder os meget til at se, hvordan københavnerne tager imod de her delikate salater. Går det godt, åbner det for flere spændende produkter fra LêLê Street Kitchen i 7-Elevens udvalg af mad to go, slutter Morten Vedel.

Salaterne koster 45 kroner og vil i første omgang være at finde i 7-Elevens butikker på Københavns Hovedbanegård, Københavns Lufthavn, Rådhuspladsen, Østerbro station samt butikker i indre by fra i dag.

Dagens Gossip

Dagens TV