Ekspedient på tankstation i Greve sigtet for hærværk mod benzintyves bil

Foto: Politi.dk

Et forsøg på tyveri af benzin fra en tankstation i Greve er nu endt med at en ekspedient er blevet sigtet for hærværk.

Episoden fandt sted mandag eftermiddag på tankstationen på Hundige Strandvej i Greve, hvor to mænd havde tanket benzin.

De to, der er en 31-årig mand fra Helsingør og en 29-årig mand fra Borup, havde dog ikke penge til at betale for benzinen, og derfor forsøgte de at køre uden at lægge en eller anden form for pant.

Det blev så til gengæld for meget for ekspedienten, der med en luftpumpe smadrede bilens bagrude.

Da politiet ankom kort efter blev de to mænd sigtet for tyveri af benzin, men samtidig fik ekspedienten en sigtelse for hærværk mod biltyvenes bil.

Dagens Gossip