Søndag nat nåede Iran og seks af verdens mest magtfulde nationer til enighed om en aftale om Irans atomprogram, der i årevis har vakt stor bekymring i det internationale samfund.
Aftalen er et lille skridt i den rigtige retning, men bare at indgå en aftale er et stort skridt for parterne, fortæller Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet.
- Man har krydset en grænse, når man overhovedet laver en aftale. Selve det, at man har taget det første skridt, er rigtig vigtigt, siger han og fortsætter,
- For begge parter har det en pris. Både den amerikanske og iranske præsident har kritikere hjemme, der vil være meget skeptiske.
Aftalen, der løber over seks måneder, sikrer en opbremsning i Irans atomprogram. Irans evne til atomberigelse har vakt stor bekymring, fordi det øger landets muligheder for at udvikle og producere atomvåben.
Ifølge Ole Wæver har der været en reel risiko for, at atomprogrammet ville komme så langt, at USA ville blive tvunget til at angribe.
- Det har man undgået nu, forhåbentlig, siger han.
Det er nemlig blevet et dogme i amerikansk politik, at Iran ikke må få atomvåben. Derfor ville det være vanskeligt ikke at gribe ind, hvis Iran var på nippet til at fremstille masseødelæggelsesvåbnet.
- Man ville kunne ende i en situation, hvor man blev nødt til at gøre noget, man ikke havde lyst til. En militær aktion ville egentlig ikke kunne udsætte det særlig meget, men det ville være meget vanskelig ikke at udføre den, siger Ole Wæver og fortsætter,
- Det er utrolig vigtigt, at man overhovedet kommer i gang med at finde en løsning i fællesskab. Men det er klart, at der venter et stort arbejde, før man finder en løsning.
Iran har forpligtet sig til at holde berigelsen af uran på maksimum på fem procent, hvilket ikke er nok til at udvikle atomvåben.
/ritzau/
