På mindre end et år har den fløj i Storbritannien, der ønsker at blive i EU, formøblet et komfortabelt forspring i meningsmålingerne.
Der er stort set dødt løb i meningsmålingerne, og bookmakernes hidtidige stærke tro på et ja er også for nedadgående.
Simon Underwood, der er doktor i politik ved University of Surrey, ville ikke længere være overrasket, hvis EU's andenstørste økonomi tog sit gode tøj og gik fra det europæiske samarbejde.
- Det er selvfølgelig gældende, at status quo-siden altid får et boost til sidst. Men når jeg taler med mine akademiske kolleger, ville mange ikke længere blive overraskede, hvis det bliver en stemme for at forlade EU.
- Det føles, som om leave-kampagnen har momentum bag sig, siger han med henvisning til de grupper, der arbejder for et nej.
Baggrunden for, at nejsiden vinder frem, er ifølge Simon Usherwood en myriade af ting. For det første er der ingen glæde ved EU i den britiske offentlighed.
- Bruxelles er i høj grad "dem" og ikke "os", i den offentlige debat.
- Men det handler også om, at mange føler sig udenfor. De har ikke nydt godt af de seneste årtiers økonomiske udvikling og føler ikke, at politikerne repræsenterer dem. Nejsigerne føler for manges vedkommende, at systemet har svigtet dem, siger Simon Usherwood.
Samtidig er de britiske politikere splittede. Nejsiden repræsenteres ikke kun af politikere på kanten, men af kendte navne som Londons tidligere borgmester Boris Johnson.
Derudover bliver jasidens argument om, at et farvel vil betyde en økonomisk kæberasler til den britiske økonomi, fejet til side. Det på trods af, at langt hovedparten af økonomer er enige om, at det kan blive ganske dyrt.
- Økonomer har et dårligt image. Deres argumenter bliver mødt med påstande om, at deres estimater er rent gætteri, og at de bare tækkes en politisk agenda.
- Der er grundlæggende en antiintellektualisme, der præger debatten. Og ingen kan lide økonomer, siger forskeren.
Hans største bekymring er, at debatten handler om personangreb og løse påstande. Dermed mangler den reelle debat om, hvad de to sider grundlæggende vil.
- Ingen har en vision for, hvad Storbritannien og dets rolle i verden skal være. Og ingen kan forklare, præcist hvad hverken er ja eller et nej vil betyde. Derfor risikerer vi, at alle bliver skuffede, og så bliver problemerne kun værre, siger Simon Usherwood.
/ritzau/
