Oven på danskernes nej til en tilvalgsordning bliver det en stor diplomatisk opgave, hvis Danmark skal fortsætte i Europol og nyde godt af fordelene ved fælles EU-lovgivning på retsområdet.
Det vurderer jura- og EU-ekspert ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang over for Ritzau.
- Nu skal vi godt nok til at finde nogle venner i EU, for hvis ikke EU-Kommissionen vil være med til at forhandle en parallelaftale hjem, så kommer vi ingen steder. Så er vi færdige, siger Henning Bang Fuglsang.
Helt praktisk betyder det danske nej, at Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal have et forhandlingsmandat fra Folketinget. Samtidigt skal EU-Kommissionen have et forhandlingsmandat af medlemslandenes justitsministre.
- Vi har nu en kæmpe opgave i, at få de andre EU-lande til at støtte op om vores projekt. Det er en stor diplomatisk øvelse, der nu skal til at starte. Vi har selvfølgeligt venner i EU, men spørgsmålet er, om venskaberne er gode nok, fortæller Henning Bang Fuglsang.
Det er specielt udfordrende lige nu, hvor EU's ydre grænser er under et enormt pres, Schengen-samarbejdet er under pres, og Europol selv er under reformation for at kunne imødegå terrortruslen.
- Så man kan fint forestille sig, at EU kigger på Danmark og siger: Det må være jeres eget problem, dette her, siger Henning Bang Fuglsang.
Ud over Europol står Danmark med sit nej også uden for en stribe andre tiltag, også flere end dem, der var dækket af de 22 retsakter, Folketinget havde forhåndsgodkendt, hvis resultatet torsdag var blevet et ja.
- Flere forhold kan vi selv integrere, men alle de forhold, hvor vi gerne vil have andre lande til at forpligtige sig til at følge danske beslutninger, vil kræve 28 bilaterale aftaler eller en parallelaftale, siger Henning Bank Fuglsang og afslutter:
- Det er min vurdering, at vi får brug for mellem 15 og 20 aftaler, og det er helt usandsynligt. Så jeg tror, vi skal til valg igen inden et år.
/ritzau/
