Ekspert: Det kan få konsekvenser at gå mod USAs overvågning

Spørgsmålet er blevet højaktuelt, efter et fortroligt dokument angiveligt viser, at det amerikanske efterretningsagentur, National Security Agency (NSA), har aflyttet samtaler, telefoner og emailkorrespondancer med EU som eksplicit mål.

Men det kan give bagslag, hvis EU sætter sig op mod USA og kræver et stop for overvågning, påpeger efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Flemming Splidsboel Hansen.

»Hvis vi for eksempel fra europæisk side sætter hårdt ind over for den her amerikanske overvågning, så kan det have nogle omkostninger for vores efterretningssamarbejde, og der er spørgsmålet, hvor langt man er villig til at gå. Det kan have nogle negative konsekvenser for andre typer af overvågning,« siger han.

Europa-Parlamentets præsident, Martin Schulz, siger, at det vil »lægge stort pres på forholdet mellem EU og USA,« hvis det viser sig, at USA har spioneret på EU.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen har vi fortsat til gode at se, hvorvidt Europa reelt vil bremse den amerikanske overvågning.

»Spørgsmålet er, om det er noget, man tør tage op, fordi stort set alle de lande, som vi taler om, er afhængige af at kunne få efterretninger fra USA, fordi USA har så store efterretningskapabiliteter,« siger han.

I den aktuelle sag viser et fortroligt dokument fra 2010, som amerikaneren Edward Snowden har lækket, at NSA har stået bag massiv telefon- og dataovervågning i EU, ligesom der angiveligt har været installeret mikrofoner på EU-kontorer, herunder i EUs hovedkvarter i Bruxelles. Det skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

USA har i forbindelse med de seneste afsløringer omkring den amerikanske overvågning peget på, at efterretningerne har været med til at bremse terrorangreb, og det derfor er nødvendigt.

Flemming Splidsboel Hansen peger på, at overvågningen af EU, hvis historien står til troende, ikke drejer sig om terroroplysninger, men derimod om at skaffe oplysninger, der kan give fordele på andre punkter.

»Det, som man bruger efterretningerne til, er at være et skidt foran. Hvis man kan få adgang til de beslutningsprocesser, der er, og høre noget om, hvorledes medlemsstater forholder sig til forskellige spørgsmål, så man kan forberede og tilpasse sin egen politik til det. Så står man stærkere, og det er det, man forsøger,« siger han.

Han er ikke overrasket over, at endnu en sag om amerikansk overvågning er kommet frem.

»Nogle stater underlægger sig selv mange restriktioner og vil ikke være bekendt at spionere mod allierede, men der er også andre stater, som har meget større kapabiliteter og som heller ikke underlægger sig selv de samme restriktioner. Det gør amerikanerne tydeligvis ikke. Det er noget, som sker i et ret stort omfang og i et større omfang, end vi ser. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Dagens Gossip