Ekspert før French Open: Respekten for Wozniacki er væk

I så fald vil hun sandsynligvis blive endnu hårdere ramt på selvtilliden end hun er i forvejen.

- Wozniacki er ikke nogen dårlig lodtrækning for Robson, skriver Evening Standard i en stort opsat artikel, mens Mirror giver Laura Robson gode sejrschancer mod den formsvage danske tennisspiller, der ikke har vundet en kamp siden begyndelsen af april.

- Man tror næsten ikke sine egne øjne. Robson ligger kun nummer 37 på verdensranglisten, hvor Wozniacki er nummer 10. Men heller ikke i England er respekten for hende ret stor iøjeblikket, siger den tidligere danske landsholdsspiller, Peter Bastiansen, og tilføjer:

- Wozniacki kunne sagtens have fået en bedre French Open-lodtrækning. Det tegner svært for hende dernede.

Den britiske Fed Cup-kaptajn, Judy Murray, der er mor til sidste års vinder af OL-guldet i herresingle, Andy Murray, ser det som et plus, at Caroline Wozniacki er Laura Robsons modstander i første kamp.

- Laura kunne sagtens have mødt en på papiret svagere spiller. Men faktum er, at hun tidligere har besejret verdensklassespillere i Grand Slam-turneringerne. Så sent som i januar (Australian Open, red.) besejrede hun Petra Kvitova. Når man sender Laura i kamp på alverdens tennisanlægs største og mest mytiske stadions producerer hun altid sit bedste tennis, siger Judy Murray.

I søndagens udgave af den danske avis Jyllands-Posten blev Caroline Wozniackis far, Piotr, citeret for at sige, at det er realistisk med dansk finaletriumf ved en af sæsonens tre sidste Grand Slam-turneringer.

Det tror Peter Bastiansen dog ikke på.

- Jeg synes overhovedet ikke der er noget, der peger i retning af, at Caroline vinder en af de store turneringer. Hun har i år haft sin værste sæson nogensinde som professionel. Hver sejr hun får ved French Open, vil i mine øjne være en overraskelse. Den vinderattitude, der for et par år siden gjorde hende til verdens-etter, er forsvundet, siger Peter Bastiansen.

Caroline Wozniackis kamp mod Laura Robson bliver spillet på Roland Garros-anlæggets næststørste bane mandag eftermiddag.

Dagens Gossip

Dagens TV