Ekspert: Jehovas Vidner overtræder racismeparagraffen

Sådan lød advarslerne ifølge Kristelige Dagblad fra talerstolen under Jehovas Vidners store sommerstævner i Silkeborg og Herlufmagle, som har fundet sted de seneste uger.

De skarpe ord er rettet mod tidligere medlemmer af bevægelsen.

Men retorikken er så grov, at Jehovas Vidner nu risikerer at komme på kant med straffelovens racismeparagraf, vurderer Niels-Erik Hansen, der er jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination, efter at have læst udskrift af prædikenerne.

»Talerne går klart over stregen. Når man sammenligner en anden gruppe med dødbringende sygdomme og slanger, er vi ovre i kerne-området for racismeparagraffen,« siger han.

I paragraf 266b i straffeloven står at man ikke offentligt må true, forhåne eller nedværdige andre offentligt på grund af blandt andet deres race eller tro.

»Talerne er den samme slags retorik, som man hørte mod jøderne i Europa i 1930’erne. Det er præcis det, som racismeparagraffen er sat i verden for at dæmme op for,« siger Niels-Erik Hansen.

Det er dog uklart, hvorvidt paragraffen kun dækker troende, eller om den også kan beskytte grupper som tidligere medlemmer, der er defineret ved ikke længere at være troende Jehovas Vidner, mener han.

Lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach mener dog godt, at paragraffen kan.

»Når man bruger en grov sygdomsmetaforik, er udgangspunktet, at det bliver anset for at være nedværdigende og dermed omfattet af racismeparagraffen. Det har vi adskillige domme, der viser. Men det kommer an på sammenhængen. Det skal ikke bare kunne blive opfattet nedværdigende, men også være egnet til at være nedværdigende. Det vil sige, at det er noget, vi alle vil sige er fornærmende og nedværdigende.«

Poul Dal er formand for Støttegruppen for Tidligere Jehovas Vidner. Han mener, at sprogbrugen ved sommerstævnet er en skærpelse af retorikken.

»Retorikken er strammet de senere år, hvor de er begyndt at bruge ord som »mentalt syge« og »Satans medarbejdere« om tidligere medlemmer, der nu er imod trossamfundet. Hvis man indsatte ord som muslimer eller jøder, er det tydeligt for enhver, at der er tale om racisme,« siger han til.

Foreningen overvejer at politianmelde Jehovas Vidner for brud på racismeparagraffen.

Talsmand for Jehovas Vidner, Carit Stypinsky, afviser, at sommerstævnernes prædikener og udfald mod tidligere medlemmer bryder med dansk lovgivning.

»Bibelen omtaler dem som en gift – og derfor siger vi, at medlemmer ikke skal have noget med frafaldne at gøre,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Dagens Gossip