Det er et problem, når forskellige regeringers jurister "skræddersyr" vurderinger, så de passer til den gældende politik.
Det mener Bent Greve, der er professor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet.
- Den gode forvaltningsskik er, at man giver de korrekte oplysninger. Man bør markere, der er både er plusser og minusser, så Folketinget har et så objektivt et beslutningsgrundlag som muligt.
- Det er vigtigt, at man kender til de forbehold, der kan være ved en beslutning.
Det er bogen "Mørkelygten" af den Cavlingvindende journalist Jesper Tynell, der sætter spørgsmålstegn ved, om regeringsjuristerne i virkeligheden er partipolitisk uafhængige.
I bogen står en række jurister anonymt frem og fortæller, at det nærmest er praksis, at Folketinget ikke får de samme juridiske oplysninger som den siddende regering.
Denne praksis kommer dog ikke bag på professoren.
- Jura er ikke nogen eksakt videnskab. Der er altid oplysninger, man kan vælge at lægge vægt på. Man har pligt til at fremlægge korrekte oplysninger, men ikke nødvendigvis alt, hvad man ved, siger han.
Det kan dermed været et noget usikkert juridisk grundlag, som folketingspolitikerne skal træffe beslutninger på, hvis de skal stemme om et forslag i folketingssalen.
Selvom den beskrevne praksis er problematisk, mener Bent Greve ikke, at man kan gøre synderligt meget ved juristernes arbejde i regeringen.
Han råder politikerne til ikke at tro 100 procent på de juridiske vurderinger, som Folketinget lægger frem.
- Heldigvis har vi et system i Danmark, hvor der blandt andet er interesseorganisationer, der kan gøre os klogere i en række sager, siger han.
Det er jurister fra Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet, der har stået anonymt frem i bogen.
/ritzau/
