Udenrigsminister Kristian Jensen (V) blander to forskellige begreber sammen, når han siger, at Danmark kommer til at tage en del af de 160.000 flygtninge, som EU arbejder for at fordele, selvom den danske regering har meldt ud, at den vil tage nul.
De flygtninge, der den seneste tid har krydset den danske grænse, er nemlig ikke en del af de 160.000, sådan som udenrigsministeren ellers giver udtryk for i et interview med Ritzau.
- Sagen er den, at vi kommer til at tage en del af de 160.000 flygtninge. Det er jeg ikke i tvivl om. Se på den sidste uge, hvor vi kom op på omkring 900, som søgte asyl i Danmark, siger Kristian Jensen.
Men EU's forsøg på at fordele de 160.000 flygtninge omhandler personer, der i dag befinder sig i Grækenland, Italien og Ungarn, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder.
- Det er to forskellige grupper. Det ene handler om de spontane asylansøgninger. Der har vi set en dramatisk udvikling de sidste par uger, som også kommer til at påvirke Danmark.
- Men det er noget andet end det, man diskuterer i Europa lige nu. Det handler om, om man skal lave en politisk fordeling af 160.000 flygtninge for at aflaste de lande, som er hårdest ramt.
Andreas Kamm, der er generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp har samme vurdering.
- Det ene er en fordelingsmodel med en udmåling af, hvor mange hvert land skal tage af de 160.000. Der bidrager Danmark ikke. På den anden side er det rigtigt, at vi tager mere end vores andel flygtninge, hvis man måler på befolkningstal.
- Overordnet set kan vi godt tillade os at sige, at vi gør vores del allerede. Men det er to forskellige ting, og det er svært at se, at det er fair at blande det.
- Det er et politisk kneb, som jeg sikkert også ville bruge, hvis jeg var i den situation, men det er ikke i orden, siger Andreas Kamm.
/ritzau/
