Ekspert: Kun Froch tilbage til Kessler

SE BILLEDERNE: SÅ FORSLÅET VAR KESSLER

Sportsligt har Danmarks bedste bokser hevet det maksimale ud af sin karriere, men der er aldrig noget som en ordentligt portion penge, der kan lokke en bokser tilbage i ringen. Hvis Mikkel Kessler selv vil, og Froch' bagland kan lokkes, så vil der givetvis igen vente 15 millioner kroner til Kessler, som det var tilfældet med revanche-kampen mod Carl Froch. Det er så også absolut sidste chance for at hive ind på bankbogen gennem kampe. Efter 49 af slagsen igennem Kesslers lange karriere er kroppen godt slidt, og Brian Mathiasen mener, at Mikkel Kessler maksimalt har én hård kamp tilbage i sig.

- For noget tid siden sagde jeg, at han kun havde tre hårde tilbage. Sejrene over henholdsvis Allan Green og Brian Magee regner jeg samlet set for én, så er der denne her i London, som udgør nummer to, og det gør, at der er én stor kamp tilbage for Kessler. Den kan jeg kun se kan blive mod Carl Froch, siger Brian Mathiasen, der mener, at pointsejren til Carl Froch var ganske fortjent, og at den nok også var faldet ud på samme måde på neutral grund.

- Mikkel gør det egentligt ganske udmærket. Han kæmper flot, men desværre får han ikke fulgt op, når han endelig har ram på Froch. Man må så også bare give kredit til Carl Froch. Han er ikke verdens kønneste bokser at kigge på, men han er pokkers svær at have med at gøre, han slog mest og scorede derfor flest point undervejs. Samlet set kan Mikkel ikke klage, siger Brian Mathiasen.

 

 

Dagens Gossip