Ekspert: Lægers pengekrav giver ingen mening

Mens mange danskere leverer mere og mere arbejde for den samme løn, har de praktiserende læger de seneste fem år fået en økonomisk indsprøjtning på ni procent, selv om de kun har fået to procent flere patienter.

Det viser et udtræk, som Danske Regioner har foretaget for Jyllands-Posten.

Derfor giver det ingen mening, at lægerne nu kræver 108 millioner kroner oven i deres årlige bevilling på 8,9 milliarder kroner, vurderer Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Hele sundhedsvæsnet lever med stramme økonomiske rammer, så hvorfor skulle de praktiserende læger ikke dele skæbnefællesskab med resten? Der er vist ingen tvivl om, at lægerne har forhandlet nogle aftaler, så de nu har lidt at tære af, siger han til avisen.

Mens udgifterne per patient er steget ved lægerne, er de blevet en anelse lavere på sygehusene.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) finder det naturligt, at udgifterne til almen praksis vokser.

- Når sygehusene øger tempoet og får flere igennem systemet, er en af årsagerne, at de udskriver hurtigere og dermed sender patienterne videre til den praktiserende læge, siger Peter Orebo Hansen, direktør i PLO.

- Hele forudsætningen for, at sygehusene har en højere produktivitet, er, at almen praksis kan tage fra, fastslår han.

Men den forklaring afviser regionernes formand, Bent Hansen (S).

- Når vi har kunnet forkorte indlæggelsestiden betragteligt de senere år, er det især på de ortopædkirurgiske områder, hvor folk får skiftet et led. Men disse patienter kommer jo aldrig i praksis. De bliver udskrevet til hjemmet, siger Bent Hansen.

/ritzau/

Dagens Gossip