Ekspert: Penge til folkeskolen falder på tørt sted

Det vurderer professor i specialpædagogik på Aarhus Universitet, Niels Egelund, efter at der torsdag dumpede en milliard kroner ned i folkeskolens turban skænket af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers »Fond til almene Formaal«.

»Jeg har aldrig hørt om en tilsvarende donation, og jeg er trods alt 68 år og har været med i det her »game« længe. Det er en fantastisk donation, men det er også et signal fra landets største erhvervsfond om, at folkeskolen ikke er god nok, som den ser ud nu. At det ikke står godt nok til med de unges viden og kompetencer,« siger Niels Egelund.

Pengene skal bruges til opkvalificering af lærere og skoleledere og udvikling af undervisningsmetoder, og der er rigeligt at tage fat på, mener Niels Egelund.

»Vi har et vældigt efterslæb. I en OECD-undersøgelse fra 2009 lå Danmark tredjelavest med hensyn til efteruddannelse af lærere,« siger Niels Egelund.

»20 procent af timerne bliver gennemført af lærere, der ikke har liniefagskompetance, så det er oplagt at sætte ind her,« siger han.

Mærsk-fonden donerer pengene i anledning af 200-året for undervisningspligtens indførelse i 2014.

Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og undervisningsminister Christine Antorini (S) har udtrykt deres uforbeholdne begejstring over den ekstraordinære gave til landets 1.318 folkeskoler.

»Der er ingen tvivl om, at donationen vil være med til at understøtte arbejdet med at skabe en endnu bedre folkeskole, som for alvor tager fart fra skolestart næste år,« siger Christine Antorini med henvisning til folkeskolereformens ikrafttræden.

Også formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, mener, pengene kommer på et belejligt tidspunkt.

»En helt ny milliard er et dejligt ekstra lag flødeskum på folkeskolereformen. Der er rigtig god timing i fondens gave. Det synes jeg, fonden skal have ros for,« siger Mette With Hagensen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder donationen for »enestående og fantastisk«. Han mener, at pengene med fordel kan anvendes til »den enorme opgave det er at inkludere børn med særlige behov i normalundervisningen.«

Professor Niels Egelund mener dog, at det vil være forfejlet at lade pengene gå til at understøtte integreringen af børn med særlige behov i den almindelige undervisning.

»Vi kan se, at der følger ressourcer med inklusionsopgaven ude i kommunerne. I forvejen går 30 procent af folkeskolens ressourcer til specialundervisning. Så jeg mener ikke, pengene skal bruges til inklusion, men til generel opkvalificering af lærere og skoleledere,« siger Niels Egelund og nævner især den store udfordring, der efter folkeskolereformen venter skoleledere, som skal prioritere lærernes arbejdstid.

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) er enig i, at der skal investeres i efteruddannelse af lærerne.

»Pengene gives til det helt rigtige. Det er lærerkvaliteten og ikke strukturreformer, der kan løfte skolen,« siger han i en kommentar.

Dagens Gossip