Det er et højst usædvanligt retsopgør, der nu følger efter konkursen i den danske entreprenørgigant Pihl & Søn, der måtte bukke under for finanskrisen i 2013.
Det siger juraprofessor, efter Finans har beskrevet, at konkursboet efter Pihl & Søn har stævnet Danske Bank og tre andre finansielle virksomheder for 329 millioner i virksomhedspant, fordi deres forhold til Pihl & Søn var blevet for tæt.
- I en normal situation er en bank og bankens kunde ikke nærtstående. Men der kan opstå situationer, hvor banken mere eller mindre overtager ledelsen af firmaet, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
- Så begynder de at nærme sig en relation, hvor ledelsen af firmaet alene tilgodeser bankens interesser.
Professoren vil ikke vurdere, hvad der kan komme ud af den konkrete sag, som han kalder et eksempel på, at lovparagrafferne bliver testet "helt ud i hjørnerne" efter finanskrisen.
- Det er et nyt og spændende spørgsmål. Jeg mindes ikke at have set nogle trykte sager, om hvorvidt man kan blive opfattet som nærtstående i kraft af, at man som bank er gået ind og har overtaget ledelsen, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Pihl & Søn gik konkurs i august 2013, men allerede i december 2012 fik Danske Bank, Tryg Forsikring, Atradius og Euler Hermes ifølge Finans virksomhedspant på 300 millioner kroner.
Det betyder, at de har sat sig på den største del af konkursboets aktiver på knap 500 millioner kroner. Men kurator vurderer altså ifølge Finans, at pantet kan omstødes, fordi nærtstående parter må ikke tage pant i en virksomheds aktiver.
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen sad med i det udvalg, der lavede reglerne på området.
- Vi lavede reglen om, at nærtstående ikke kan få virksomhedspant, for at undgå at det skulle kunne misbruges.
- Det ville jo ikke være særlig rart som for eksempel skattemyndighed at møde op i en virksomhed og se, hvad der er af værdier, og så er det hele pantsat til svigermor, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
/ritzau/
