Ekspert ser Brøndbys forventede årsresultat som urealistisk

Trods forårets store aktieemission falder de 65 mio. kr., som rigmanden Jan Bech Andersens proklamerede aktiekøb vil tilføre, alligevel på et tørt sted, konstaterer Morten W. Langer efter at have set nærmere på det halvårsregnskab, som Brøndby udsendte tirsdag.

- Deres finansielle situation ser usikker ud. Det fremgår, at der er 75 mio. kr. tilbage i kassen, men deres gæld til leverandører er steget ganske vanskeligt. Den er 20-30 millioner kroner højere end sidste år på samme tidspunkt, konstaterer den økonomiske ekspert, der også ser med kritiske øjne på forventningerne til årets samlede resultat set i lyset af et halvårsresultat på minus 25,8 mio. kr.

- Jeg synes ikke, at det er realistisk, når man man melder ud, at man forventer et underskud på 30 millioner kroner. Det kræver, at man næsten går i nul resten af året, og medmindre de får solgt en eller flere spillere til en god pris, bliver det meget svært.

- Min bundlinje er, at Brøndby har brug for pengene, ellers vil de være finansielt pressede i løbet af et halvt år.

Han er overrasket over, at Jan Bech Andersen er parat til at investere så mange millioner kroner i Brøndby.

- Det er modigt at smide så mange penge i denne investering. Men det er det, der skal bringe Danmark frem; risikovillige investorer, tilføjer han med et smil.

Dagens Gossip